Skriv til os

Fælledvejens Passage 2 · DK-2200 København N · Tlf. +45 29 36 33 22 · abita@abita.dk Fælledvejens Passage 2 · DK-2200 København N
Tlf. +45 29 36 33 22 · abita@abita.dk

Tlf. +45 29 36 33 22

Forløb og honorar

At skulle i gang med at indrette og ændre sin bolig er en spændende proces. Skal der bygges nyt, renoveres eller flyttes om? Uanset om det er et stort eller et lille projekt, så er det en god idé at få professionel sparring.

Det første møde.

Vi starter altid med et møde, hvor vi i fællesskab ser på boligen og på det eller de emner, der er aktuelle. Vi lytter til ønsker, krav, behov og drømme. Vi ser på muligheder og kommer med ideer og løsningsforslag. Måske kan et enkelt møde løse dine indretningsspørgsmål, og du er klar til at fuldføre opgaven på egen hånd.

Det videre forløb.

Det kan vise sig, at der skal mere end et enkelt møde til at få et projekt kørt i stilling. Når opgaven er fastlagt går vi ind og definerer, hvad der skal til for at få de nødvendige oplysninger og tegninger, så f.eks. håndværkere og leverandører har de nødvendige informationer at arbejde med, når der skal laves budget og indhentes priser.

Ydelser.

Afhængig af behov kan vores ydelser indeholde:

  • Rumanalyser / møbleringsplaner
  • Idéoplæg
  • Målsatte tegninger
  • Myndighedsbehandling
  • Farvesætning, både indvendig og udvendig
  • Materialeforslag
  • Forslag til belysning
  • Forslag til møbler og fast inventar
  • Udarbejdelse af beskrivelser
  • Udarbejdelse af budget
  • Prisindhentning
  • Byggestyring og tilsyn
  • Mangelgennemgang og budgetopfølgning

Honorar.

Som udgangspunkt beregner Abita altid et minimumshonorar på 3 timer for det første møde. Ved møder uden for tegnestuen, beregnes køretid den ene vej.

På det første møde fastlægges det, hvilke ydelser vi skal bidrage med for at få gennemført netop dit projekt: Giver "det første møde" de input, der er behov for, for at komme videre eller er projektet større end hvad der kan nås indenfor dette tidsrum? Når opgavens omfang er aftalt, giver vi gerne et honoraroverslag på vores del af et videre projektforløb.
I Abita er vi uvildige rådgivere. Vores honorar dækker udelukkende den tid vi bruger på den specifikke opgave. Fakturer fra andre rådgivere, håndværkere eller leverandører sendes, med mindre andet aftales, direkte til vores kunde.

I Abita har vi erfaring, og vi rådgiver med henblik på at finde den løsning, der optimalt tilgodeser de ønsker og krav, der stilles.