Skriv til os

Fælledvejens Passage 2 · DK-2200 København N · Tlf. +45 29 36 33 22 · abita@abita.dk Fælledvejens Passage 2 · DK-2200 København N
Tlf. +45 29 36 33 22 · abita@abita.dk

Tlf. +45 29 36 33 22

Processen

Vil altid forme sig efter det specifikke projekt, og kan derfor antage forskellige strukturer og variere i omfang.

Den overordnede form aftales ved samarbejdets opstart og fungerer under vejs som fælles disposition for de implicerede parter.

Abita tilrettelægger og varetager forløbet fra første kontakt til afsluttet opgave, med det formål altid at fremme en aktiv, forandringsvillig og resultatorienteret proces.

  • Indledende møde
    Nøgleordene vil være gensidig præsentation, afklaring af opgavens karakter og omfang, strategi og fremtidig samarbejdsform.
    Årsag til og formål med det forestående arbejde klarlægges.
     
  • Projektbeskrivelse og honoraroverslag
    Abita opsummerer herefter opgavens omfang og indhold.
    Der redegøres for aftalt strategi og aftale omkring kommunikation og formidling.
    Delmål og tidsperspektivering beskrives, og der redegøres for forventet timeforbrug og for afleveringsform.
    Projektbeskrivelse og honoraroverslag godkendes af bygherre.
     
  • Analyse og intern procesrådgivning
    Ved registrering, interviews og evt. workshops dannes en mere dybdegående forståelse for opgavens rammer, så som:
    Organisationens struktur, identitet, arbejdsgange, normer og vaner.
    Fremadrettede krav, ønsker, behov, mål og visioner.
    Økonomi og vilkår.
    Muligheder og lovgivning.
    Bygning og inventar.
    Det indsamlede materiale sammenfattes til et projektgrundlag, som danner grundlag for Abitas fortsatte arbejde med opgaven.
    Eller der udfærdiges en afsluttende rapport med fremadrettede konklusioner og anbefalinger.
     
  • Ideoplæg
    På baggrund af projektbeskrivelse og projektgrundlag udarbejdes et ideoplæg.
    Alt efter opgavens form kan oplægget omhandle rumdisponering, møblering, belysning, materiale- og farveholdning, udsmykning og skiltning.
    Ideoplægget godkendes af bygherre.
     
  • Detailprojektering
    Ideoplægget konkretiseres. Der udarbejdes specificerede tegninger og beskrivelser.
    Detailprojektet godkendes af bygherre.
     
  • Myndighedsansøgning
    Hvis påkrævet retter Abita henvendelse til myndigheder med henblik på at indhente byggetilladelse.
     
  • Tidsplan og indhentning af tilbud
    På baggrund af detailprojektet indhentes priser, og der udarbejdes budget og tidsplan.
    Budget og tidsplan godkendes af bygherre.
     
  • Implementering
    Abita kan varetage igangsættelse af arbejder og bestilling af inventar, byggestyring, tilsyn, modtagelse og montage af leverancer, budgetopfølgning og flytteplanlægning.
     
  • Aflevering
    Projektet gennemgås med bygherre og afleveres.
     
  • Opfølgning
    Der kan træffes aftale om opfølgning og evaluering.